Konsekvenser ved alkohol


Der kan være rigtig mange konsekvenser af alkohol, både på lang sigt og kort sigt.

Fysiske konsekvenser: Da alkoholen nedbrydes i leveren, så kan det give varige skader for leveren, hvis man drikker for meget alkohol, da leveren kommer på overarbejde. Hvis man i længden drikker for meget alkohol, så kan det også ende med at påvirke hjerte karsystemet, hvilket kan medføre til flere former for kræftsygdomme. Hver gang man indtager alkohol så mister man hjerneceller, fordi alkohol er fedtopløsende og hjernen består af fedt. Alkohol påvirker flere signalstoffer i hjernen. Et stof virker som hjernens belønningssystem og gør, at vi føler os godt tilpas og opkvikkede. Et andet påvirker et system, der gør os sløve og trætte. Hvis man drikker rigtig meget, bliver man så sløv, at ens åndedræt kan stoppe.

Da hjernen ikke er færdigudviklet før 20-års alderen, har man som ung også større chance for at udvikle alkoholafhængighed.

Psykiske konsekvenser: Når man har drukket alkohol i længere tid, sker der en form for tilvænning, og derfor kræves der større og større mængder for at opnå den samme rus, som man før i tiden har opnået. Man kan blive så afhængig af alkohol, at der opstår abstinenser, hvis man ikke drikker hver dag, hvilket der også sker ved andre rusmidler. Abstinenser kommer af når kroppen ikke får det stof eller middel, som det har vænnet sig til. Abstinenser kan fx være uro, angst, rastløshed, søvnløshed og generel utilpashed.


Sociale konsekvenser:
Alkohol har den indvirkning på kroppen, at den kan ødelægge vores situationsfornemmelse, og derfor har man svært ved at vurdere konsekvenserne af handlingen, som man gør. Mange unge har derfor oplevet at stå i ubehagelige eller ligefrem farlige situationer. Vi har selv lavet et spørgeskema, som over 1100 unge har svaret på, og der har flere faktisk svaret, at de havde snakket grimt til personer og var kommet op og skændes med deres venner mens de var fulde. En ting som mange mennesker også havde prøvet var uønsket sex. Der var endda en som svarede, at han havde gjort en pige gravid. Det går altså ikke kun ud over en selv når man får for meget alkohol indenbords, men altså også andre. Det er problematisk at unge drikker sig så fulde, at de gør ting, som de slet ikke har kontrol over, og at de gør ting, som de vil fortryde meget hurtigt igen. I vores spørgeskema svarede lige godt 58%, at de ikke tænkte over konsekvenserne ved at være fuld, og dette er meget alarmerende. Da vi besøgte Iver Grunnet på Slagelse Gymnasium, der sagde han også, at han valgte på et tidspunkt at afskaffe fotografer til gymnasiefester, fordi unge tit gjorde noget dumt, og han ville skåne dem fra at det skulle ende på nettet, uden deres tilladelse. Han droppede dog hurtigt reglen igen, da smartphones begyndte at trende. "Nu er det næsten umuligt at gøre noget uden, at andre ser det, fordi alle tager billeder og filmer, når de lige har lyst." sagde han. Han mener, at det giver konsekvenser for det unge, at de så ikke har kontrol over, om der bliver taget billeder af dem, mens de er fulde og gør dumme ting, for så snart noget er kommet på sociale medier, så er det gemt forevigt et eller andet sted, og det kan derfor påvirke dem for fremtiden. 


© 2016 ALkoUng. Mikkelsgade 1, 4200 Slagelse, Danmark
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang